mandag den 19. marts 2012

Det er muligt at opsætte 141 kæmpevindmøller i Guldborgsund



Her ligger de: De 36 områder, hvor Guldborgsund Kommune har vurderet, at der kan ligge minimum 109 og maksimum 141 kæmpevindmøller på 125-150 meters højde. De ligger i klynger, hvor de mindste består af 2 møller, og de største af 8 møller.

De 36 potentielle placeringer præsenteres i detaljer i det materiale, som Teknisk Udvalg behandlede den 13.3.2012.
Materialet skal bruges til den kommende debat om, hvor vi skal have kæmpevindmøller i kommunen (hvis vi altså skal have dem (red.anm) )

Minusser ved alle placeringerAlle placeringerne er i princippet i spil som ”interessante for placering af større vindmøller”, men samtlige 36 områder rummer begrænsninger i form af landskabelige udpegninger eller beskyttelseshensyn jf. lovgivningen, og der vil skulle foretages en nærmere vurdering af det enkelte område. En del af områderne udelukker hinanden, idet de ligger meget tæt. Udnyttelsen af en del af områderne vil forudsætte, at man tager eksisterende møller ned for at gøre plads til de større.

Desuden er der ikke kigget i detaljer på støjpåvirkningen, men kun beregnet HVOR møllerne kan ligge i forhold til afstandskrav til beboelse mm.

 Er dit område med i planen?
På skemaet, som du finder ved at klikke her, kan man se, hvilke 36 placeringer, der er tale om, og hvor mange møller, der kan stilles op.
Her er placeringerne:
Vester Ulslev, Høvænge, Godsted, Lille Musse, Agerup Skov, Krenkerup, Maltrup Skov, Pogemosen, Tårs Skovby, Kallø 1, Kallø 2, Orebygård, Grænge, Nysted, Bøtø, Fiskebæk, Fiskebæk 2, Marienlyst, Hasselø, Orupgård 1, Orupgård 2, Bjørup, Korselitze, Bønnet, Horreby, Virket, Virket Lyng, Skørringe Gods1, Skørringe Gods2, Maglebrænde, Liselund, Vålse, Valnæs, Vennerslund, Klodsskov, Kirstinebjerg.

Seks fremhæves som mest sandsynlige 
Som man vil se, er flere placeringer, som er blevet skrottet på grund af beboerindsigelser, med i oversigten. Det skyldes, at man ”starter helt forfra” med at skabe en ny politik for vindmølleopsætning i kommunen. Alle placeringer skal i princippet i spil igen. Men kigger man nærmere i rapporten, peger den på seks placeringer som de, der rammer færrest restriktioner.
De seks placeringer er:
1.       Pogemosen, øst for Sakskøbing

2.       Orupgaard, område ved Bjørup

3.       Orupgaard – område ved Sømder vedby

4.       Agerup Skov - sydvest for Saxkøbing

5.       Hanemosen  - nord for Grænge

6.       Liselund – syd for Stubbekøbing

Hvem leverer oplysningerne?
Baggrunden for oplægget til den ny vindmøllepolitik er grundligt beskrevet, og  er udarbejdet på baggrund af Statens Vindmøllesekretariats vejledende liste for placeringshensyn.
Vindmøllesekretariatet er ifølge Guldborgsund kommune "et landsdækkende team, der har til formål at hjælpe kommmunerne med at fremme vindmølleplanlægningen".
Dette bør man vide, når man læser dokumentationen.

Teknisk udvalgs beslutningsreferat ligger her:
http://bit.ly/tekniskudvalg

Færre end seks tætliggende huse tæller ikkeBilagene er interessante at se ind i, da der for hver placering er ridset begrænsninger mv op.
Man kan således gå ind på hver af placeringerne og se hvilke forbehold, der er taget for den pågældende placering.
Det er værd at lægge mærke til, at man opererer med et udtryk, der hedder ”afstand til samlet bebyggelse”.
Ved dette udtryk forstås mere end seks huse liggende tæt sammen. Her vil være samme støjkrav som ved byer, og dette vil begrænse det valgte område.
Med andre ord: de steder, hvor der blot ligger 4-5 huse tæt på hinanden, således som det for eksempel er tilfældet ved Liselund, regnes klyngen af huse ikke som samlet bebyggelse, og det fremgår derfor af skemaerne, at der er "ingen" samlet bebyggelse. Det kan nemt komme til at blive udlagt som, at der ikke er noget at tage hensyn til.



Hurtig behandling og hurtig idefaseByrådet skal den 12. april formelt tage stilling til Teknisk Udvalgs indstilling om at sende planerne ud  til borgerne.
Umiddelbart efter begynder idefasen, som varer cirka 4 uger.
Der er sat dato på et borgermøde, nemlig allerede den 24. april.
Med andre ord: allerede i april skal Guldborgsunds borgere tage stilling til disse planer, forholde sig til kæmpevindmøller på 125-150 meters højde i deres nærområde, og ytre sig om udspillet.

Det er vigtigt, at borgerne bliver opmærksomme på, at deres stemme ønskes hørt.

Det er lige så vigtigt at vide, at stemmen ikke behøver at tage stilling til hver af disse placeringer, men at en stillingtagen også kan rumme,  om man overhovedet ønsker kæmpevindmøller på land.
Der er ikke tale om en diskussion for og imod vindenergi, men alene om placering af  møller, og intet forhindrer en diskussion af andre mulige energiformer.
For naturligvis skal vi være med til at sætte CO2 udslippet ned!
Vi skal blot være enige om, hvordan det gøres bedst.

Hvad mener du ?

søndag den 18. marts 2012

Her kan kæmpevindmøllerne ligge - sted og antal

Mølleplacering og antal
Mindst
Højst
1.       Vester Ulslev
2
3
2.       Høvænge
3
4
3.       Godsted
2
2
4.       Lille Musse
2
3
5.       Agerup Skov
3
4
6.       Krengerup
4
5
7.       Maltrup Skov
2
3
8.       Pogemosen
2
3
9.       Tårs Skovby
2
3
10.   Kallø 1
6
8
11.   Kallø 2
3
4
12.   Orebygård
2
3
13.   Grænge
4
5
14.   Nysted
2
3
15.   Bøtø
2
3
16.   Fiskebæk
4
5
17.   Fiskebæk 2
3
3
18.   Marienlyst
4
5
19.   Hasselø
2
3
20.   Orupgård 1
3
4
21.   Orupgård 2
2
3
22.   Bjørup
3
4
23.   Korselitze
2
3
24.   Bønnet
2
3
25.   Horreby
3
4
26.   Virket
3
3
27.   Virket Lyng
2
2
28.   Skørringe Gods 1
3
3
29.   Skørringe Gods 2
4
5
30.   Maglebrænde
4
5
31.   Liselund
2
2
32.   Vålse
4
5
33.   Valnæs
4
5
34.   Vennerslund
6
8
35.   Klodsskov
3
3
36.   Kirstinebjerg
5
7

109
141

lørdag den 12. november 2011

Bynære kæmpevindmøller vil genere mange i Stubbekøbing

På tegningerne fra vindmøllefirmaet, der vil rejse to kæmpevindmøller på 125 meter ved liselund, fremgår det, at skyggefaldet vil gå ind over byren i endog meget høj grad.
helt præcist bliver Ådalen, Vestervang, Præstemarken, Campingpladsen, industriområdet, kolonihaverne, museet, børnehaven og plejecentret, efterskolen og Stadion ramt af skyggerne.

De officielle tegninger er lavet på gamle kort, og derfor vises det ikke, at de nye beboelser i Ådalen og plejecentret bliver ramt.
Her er et matrikelkort over nogle af de områder, der rammes af skyggerne, hvor man kan se de nye matrikler.
Dette fremgår ikke af de officielle kort, der således kan opleves vildledende. Her neden for kan du se, hvordan skyggefaldet er angivet på det officielle kort. af dette kan man se, at store dele af Stubbekøbing må døje med skygger. det er ikke gavnligt at have kæmpevindmøller så tæt på en by, der ønsker vækst og tilflyttere. Det vil være en direkte ulempe at have vindmøller så tæt på en by.
Vi vil meget hellere have møllerne ud på havet ved Kriegers Flak , så Stubbekøbing kan blive en servicehavn for det kæmpebyggeri, som kommer.


mandag den 7. november 2011

Orupgårdmøllerne droppet!

Et ENIGT økonomiudvalg i Guldborgsund besluttede her i dag at indstille til Byrådet, at der IKKE udarbejdes en ny lokalplan i forbindelse med projektansøgningen for opstilling af tre 130 meter høje vindmøller ved Orupgaard, fortælller formand for "Stop kæmpevindmøllerne ved Orupgaard", Peter Christensen.
Tillykke, ønsker Gruppe 110.

fredag den 4. november 2011

Vindmøller får støjgrænse på 20 db indendørs for brummelyde


Som det første land i verden får Danmark bindende grænser for lavfrekvent støj fra vindmøller.
Kommunerne får nu længe efterlyste regler for, hvor stor lavfrekvent støj, vindmøller må belaste naboboliger med.
De kommer, efter at flere kommuner i flere måneder har tøvet med at give grønt lys for ny vindmølleprojekter, mens de ventede på de bebudede regler.
En støjgrænse på 20 decibel (dB) inde i boligerne er blevet aftalt mellem regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. En forligskreds, der også står bag det nationalt vindmølletestcenter i Østerild.
Danmark er det første land i verden, der får bindende regler for, hvor høje brummelyde, vindmøller må belaste naboerne med.
Grænseværdien svarer til den, som Miljøstyrelsen har anbefalet for, hvor meget virksomheder må belaste naboboliger med af lavfrekvent støj i aften- og nattetimerne.
- Enkelte mølletyper vil blive udfordret af de nye regler. Men det ændrer ikke på, at reglerne skal overholdes, siger miljøminister Ida Auken (SF).
- De nye regler kan betyde, at møllerne skal stå længere væk fra naboerne. Alternativt kommer der måske til at stå færre møller samlet et sted, siger hun.
Bekendtgørelsen med den nye grænseværdi for lavfrekvent støj skal først sendes i høring, inden den kan træde i kraft forventeligt omkring nytår.
Reglerne kommer kun til at virke for nye vindmøller og for nye godkendelsesansøgninger.
Det bliver en forudsætning for nye projekter, at folkene bag kan dokumentere, at grænseværdien overholdes.
Som noget nyt får kommunerne også mulighed for at kontrollere og eventuelt gribe ind, hvis der kommer klager.
Når det kommer til testpladser for forsøgsvindmøller, så vil grænseværdien ikke gælde for nye boliger, der kommer til i naboskabet.
Regeringen har som mål, at halvdelen af landets traditionelle elforbrug kommer fra vindmøller om ni år.
/ritzau/

søndag den 25. september 2011

Erstatningsbeløb er meget lave

De erstatninger, som nærmeste naboer har opnået som kompensation for at blive naboer til kæmpevindmøller, svinger fra sted til sted, men er generelt ikke særligt høje.
Her er et eksempel fra Jylland, som netop er blevet afgjort: Det drejer sig om Troldhede-møllerne, hvor fem lodsejere fik mellem 25.000 og 100.000 kroner i erstatning.
To naboer får ingen erstatning, selvom de bor 606 og 626 meter fra de kommende møller i Troldhede.

Vi har tidligre skrevet om erstatninger:
Der er regler for, hvordan erstatningen beregnes.
Dem kan man finde her på Energinet, hvor der også står: hvad du har ret til, såfremt der rejses møller, som du kan købe en andel af.

Det, man skal huske, i tilfælde af, at der skal rejses vindmøller omkring Stubbekøbing, er altså, at hvis man ønsker erstatning, skal man søge allerede inden, der er gået fire uger fra, at der bliver holdt et officielt borgermøde om en eventuel møllerejsning, og IKKE først, når der er taget beslutning om, hvorvidt møllerne skal rejses.
Man skal også huske at lægge mærke til, hvor ens bolig placeres og hvordan grundareal kategoriseres, jfr forrige indlæg.  Om man bor det ene eller det andet sted kan have betydning for beregningen af gener og erstatningskrav

Læs det tidligere indlæg her:
http://liselundmollerne.blogspot.com/2011/08/kort-frist-for-ansgning-om-erstatning.html

onsdag den 21. september 2011

Bynære møller skaber bekymring


"Når vi træffer beslutninger om vindmøller, er det langt fra sikkert, at alle er tilfredse med det." Sådan lagde byrådsmedlem for Venstre i Guldborgsund kommune, Arne Graae Jensen, ud med at sige, da han tirsdag fik ordet ved Dansk Vindmølleforenings informationsmøde i Nykøbing Falster.
Mødet var et led i Dansk Vindmølleforenings halvårlige regionsmøder, som afholdes landet rundt.
Efter en orientering om Vindmølleforeningens virke, fik to lokale politikere ordet om vindmøllesituationen i hhv Guldborgsund og Lolland kommuner.
Arne Graae, som er formand for teknik og miljøudvalget i Guldborgsund, sagde blandt andet:
"I Guldborgsund Kommune har vi ikke som i Lolland udpeget områder til vindmøller. Vi har udpeget områder, der er arvet fra amtets tid, og som i vores kommuneplan fremstår som "vindmølle minus", hvor vi ikke kan stille møller op.
Vi har ret svært ved at finde steder til større vindmøller, så derfor er det tæt på beboelse, når vi finder steder med muligheder."

Også den store diskussion om, hvor skadelig lavfrekvent støj er, kommenterede Arne Graae:
"Jeg kan ikke sige så meget om den lavfrekvente støj – langt hen ad vejen er det en holdningssag. Det kan godt være, der er noget om det, men det kan jeg ikke rigtig forholde mig til. Den tidligere minister ville fastsætte grænser for, hvad der er tilladt og ikke tilladt, og det håber jeg, den nye ministeren vil komme med hurtigst muligt."

"I Guldborgsund har vi 140 landvindmøller, hvoraf der er mange ældre møller. De leverer 53 megavatt. Vi ville kunne få meget mere energi, samtidig med, at vi ville genere landskabet meget mindre med større møller, det er min holdning."

"Nogle af de gamle skal skrottes og kan erstattes af nye. Vi har flere projekter i gang, for eksempel er projektet med tre møller i Pogemosen godkendt til at arbejde videre med VVM redegørelsen og lokalplanlægningen. Der er store protester derovre fra. Vi bliver løbende holdt opdateret på forskellige oplysninger, men påvirkninger af miljøet kan vi ikke forholde os til politisk, før VVM redegørelsen foreligger. Vi håber, der i mellemtiden  kommer retningsliner om den lavfrekvente støj, så vi har et beslutningsgrundlag, når det kommer dertil."

"Liselund møllerne er foreslået, og senest har vi forholdt os til Orupgård, hvor der skal foretages en udskiftning af tre eksisterende møller. Projektet er i idefase nu. Endnu ikke set de store læserbreve i avisen, så det kan godt være, den skrider fornuftigt igennem. Nær Horreby overvejes opstilling af 3-4 stykker, men der er ro på lige nu", udlagde Arne Graae.

Bynære møller skaber bekymring
Peter Braad fra Stubbekøbing rejste tvivl ved fordelen af Liselundmøllerne:
"Vi er bekymrede for nærområdet ved Stubbekøbing. Dels påvirkes Ådalen - udstykningen, som er en af de udbygningsmuligheder, vi har. Både skyggevirkning og synligheden kan vi være bekymrede for, hvordan beboerne generes af. Ligeså kan den højt profilerede energirigtige udstykning vest for Stubbekøbing, som skulle tiltrække økonomisk stærke købere, blive generet.  Selv om vindmøller er miljørigtige, så tror jeg faktisk, det bliver svært at sælge disse grunde: De, der skal købe grundene, er de, der ønsker mulighed for at nyde udsigt og fred. Hvis man skal have en vindmølle som nærmeste udsigt, vælger man en grund et andet sted. Og derfor er vi bekymrede for udviklingsmulighederne for byen.
Derimod ser vi meget store perspektiver i havvindmøller på Kriegers Flak øst for Møn, for Stubbekøbing kan være vært for de service- og vedligeholdelsesfunktioner, der hører med, ligesom EON har etableret sig med service i Rødbyhavn for havvindmøllerne på Rødsand. Det skal der i endnu højere grad arbejdes med at få her til byen.
Vi er meget engagerede i vindkraftsagen, men med miljøvenlig energi også for omgivelserne."

Til dette svarede Arne Graae:
"Vi har ikke noget imod, hvis der lander nogle servicevirksomheder i Stubbekøbing, men jeg tror det ikke umiddelbart. Jeg skal ikke afvise, men Vordingborg kommune har havne, der ligger nærmere for Møn.
Mht til Liselundmøller – man kan ikke tage bekymringen fra dig, men der er lavet skyggeberegninger, og skyggerne skulle ikke komme tæt på dette område.
Du kan få ret i, at boligområdet bliver svært at få solgt, for det er huse i det hele taget, så det tror jeg ikke, du skal være så bekymret."