mandag den 22. august 2011

Mølleforslag ved Orupgård bryder retningslinierne

Den 24. august behandler byrådet forslag om tre 125 meter høje vindmøller nær Orupgård ved Idestrup.De skal erstatte tre mindre vindmøller.
Kommunen skriver:
"GK Energi har sammen med Orupgaard søgt om igangsættelse af en planlægningsproces i forhold til opsætning af 3 vindmøller på 125 meters højde ved Orupgaard nord for Idestrup
Der er tale om et projekt for udskiftning af 3 stk. 600 kW vindmøller, som ønskes erstattet af 3 stk. store vindmøller. I første omgang var der fremsendt projekt for 3 stk. 140 meter høje 3 MW vindmøller. Projektet er dog tilrettet på baggrund af Byrådets beslutninger i forhold til vindmøllerne ved Pogemose og Liselund, hvor Byrådet maksimalt ønskede vindmøller på 125 meter (2,3 MW vindmøller)."


Selv om der ifølge reglerne SKAL være 28 gange vindmølle-højde til den nærmeste anden klynge, og der kun er 25 x vindmøllehøjde til den nærmeste, skriver kommunen, at de to klynger godt kan opfattes som særskilte, - de blæser  i vore øjne således på at holde reglerne og lægger op til dispensation:

"Projektet lever i hovedtræk op til kommuneplanens retningslinjer for planlægning af vindmøller. I forhold til kommuneplanretningslinje 4.2.1.9 ligger der en eksisterende vindmølleklynge i en afstand på 25 gange møllernes højde. Retningslinjen foreskriver 28 gange møllernes højde. Det vurderes dog umiddelbart, at de 2 grupper af vindmøller vil kunne fremstå som 2 enkeltanlæg i landskabet, hvorfor der kunne dispenseres fra denne retningslinje."

Der skal også dispenseres fra naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje, hvis møllerne skal rejses.

Endelig er der igen efter vore mening tale om uhensigtsmæssigt placerede vindmøller på land, hvor man skulle gå efter vindmøller på vand:
Her skriver kommunen selv:
"I kommuneplanen er der opstillet følgende delmål (politik) for vindmøller:
"Opstilling af nye og større vindmøller skal fortrinsvis ske på havet. Opstilling af større vindmøller på land, hvor placering ikke strider mod andre hensyn, har 2. prioritet. Opstilling af nye større vindmøller skal på sigt medføre færre vindmøller i landskabet. CO2-udledningen fra elproduktion søges reduceret ved brug af andre vedvarende energiteknologier."

torsdag den 11. august 2011

Kort frist for ansøgning om erstatning til naboer til kæmpevindmøller

Allerede den 6. september skal beboere, der ønsker erstatning for gener af  de vindmøller, man overvejer at opføre ved Tjørneby på Lolland, sende ansøgninger ind. Det skriver Folketidende i dag.
Man skal altså søge, før man overhovedet ved, om projektet bliver realiseret.
Der er regler for, hvordan erstatningen beregnes.
Dem kan man finde her på Energinet, hvor der også står: hvad du har ret til, såfremt der rejses møller, som du kan købe en andel af.

Det, man skal huske, i tilfælde af, at der skal rejses vindmøller omkring Stubbekøbing, er altså, at hvis man ønsker erstatning, skal man søge allerede inden, der er gået fire uger fra, at der bliver holdt et officielt borgermøde om en eventuel møllerejsning, og IKKE først, når der er taget beslutning om, hvorvidt møllerne skal rejses.
Man skal også huske at lægge mærke til, hvor ens bolig placeres og hvordan grundareal kategoriseres, jfr forrige indlæg.  Om man bor det ene eller det andet sted kan have betydning for beregningen af gener og erstatningskrav

Det kan være værdifuldt at læse om andres oplevelser af, hvordan erstatningerne håndteres.
Her om naboer i Asnæs, hvor nogle fik erstatning, mens andre få meter derfra intet fik.
Og Her lidt om de, der fik

Modstand mod vindmøller ved Vindeby/Tjørneby på Lolland

Borgermødet tirsdag aften i Vindeby, Lolland, var helt fyldt op, da der blev holdt møde om vindmølleprojekt ved Tjørneby. Her er der plalgt fire, muligvis fem møller på 149 meter.
Ifølge Folketidende blev der informeret om blandt andet de visuelle konsekvenser af møllerne, som bliver meget markante. De visuelle konsekvenser bekymrede flere mødedeltagere.

I forbindelse med skygge og støj var der udarbejdet unmdersøgelser af, hvilke af disse gener, naboerne evt bliver påført, og her viste det sig, at en borger var blevet registreet som boende i "bolig i Åbent Land", selv om hun altid havde regnet med at bo i byen Utterslev.
Om man bor det ene eller det andet sted kan have betydning for beregningen af gener og erstatningskrav.
Derfor protesterede også andre af de tilstedeværende mod beskrivelser af, hvor deres opholdsarealer er placeret i forhold til boligen.

Gruppe 110s kommentar til denne konstatering er, at man åbenbart skal være meget opmærksom på, hvordan ens grunde og udendørs opholdsarealer kategoriseres.

Frem til 9. september kan man komme med indsigelser til projektet. herefter over går det til politisk behandling.
Læs evt mere i Folketidende tirsdag den 9. august på Lollands siderne.


onsdag den 3. august 2011

Når vinden vender - om vindmøller, Femern mv

DR2 har netop vist en udsendelse om Udkantsdanmark, denne gang Lolland - her nævnes vindmøller også:
Se hele udsendelsen her, eller i TV den 9. september.

http://www.dr.dk/nu/player/#/naar-vinden-vender/13779

mandag den 1. august 2011

Vindmøller langs motorvejen til Femerntunnelen?

Der synes at være opbakning til, at vindmøller placeres langs motorvejen, hvor der  if orvejen er larm . Det fortæller flere medier.
Både tilhængere og modstandere af kæmpe vindmøller klapper i hænderne over, at der er et stort flertal på Christiansborg for at give lov til at sætte vindmøller op langs motorvejene.
Et flertal vil lempe kravene så møllerne må stå tættere på motorvejen. Det er foreningen Naboer til vindmøller, Boye Jensen fra Gislinge glad for, men:
- Det er selvfølgelig godt at flytte møllerne ud hvor der i forvejen støjer. Men man skal stadig være opmærksom på, at det ikke må være tæt på hvor folk bor. Den lavfrekvente støj er ikke til at holde ud - og det er særligt galt om natten, siger Boye Jensen.

Mølleportal til Femern
Energikommunen Lollands miljøudvalgsformand Gert Mortensen er også glad ved udsigten til flere vindmøller langs Sydmotorvejen: - Vi har jo i forvejen kæmpet for at få lov til at lave erhvervsgrunde langs motorvejen. Det har vi endelig fået lov til, og da vindmøller også er erhverv, kan jeg sagtens forestille mig at vi får en masse vindmøller til at stå langs motorvejen frem til den nye tunnel under Femern Bælt, siger Gert Mortensen.
 
Læs hele historien her