Erstatningsbeløb er meget lave

De erstatninger, som nærmeste naboer har opnået som kompensation for at blive naboer til kæmpevindmøller, svinger fra sted til sted, men er generelt ikke særligt høje.
Her er et eksempel fra Jylland, som netop er blevet afgjort: Det drejer sig om Troldhede-møllerne, hvor fem lodsejere fik mellem 25.000 og 100.000 kroner i erstatning.
To naboer får ingen erstatning, selvom de bor 606 og 626 meter fra de kommende møller i Troldhede.

Vi har tidligre skrevet om erstatninger:
Der er regler for, hvordan erstatningen beregnes.
Dem kan man finde her på Energinet, hvor der også står: hvad du har ret til, såfremt der rejses møller, som du kan købe en andel af.

Det, man skal huske, i tilfælde af, at der skal rejses vindmøller omkring Stubbekøbing, er altså, at hvis man ønsker erstatning, skal man søge allerede inden, der er gået fire uger fra, at der bliver holdt et officielt borgermøde om en eventuel møllerejsning, og IKKE først, når der er taget beslutning om, hvorvidt møllerne skal rejses.
Man skal også huske at lægge mærke til, hvor ens bolig placeres og hvordan grundareal kategoriseres, jfr forrige indlæg.  Om man bor det ene eller det andet sted kan have betydning for beregningen af gener og erstatningskrav

Læs det tidligere indlæg her:
http://liselundmollerne.blogspot.com/2011/08/kort-frist-for-ansgning-om-erstatning.html

Bynære møller skaber bekymring

"Når vi træffer beslutninger om vindmøller, er det langt fra sikkert, at alle er tilfredse med det." Sådan lagde byrådsmedlem for Venstre i Guldborgsund kommune, Arne Graae Jensen, ud med at sige, da han tirsdag fik ordet ved Dansk Vindmølleforenings informationsmøde i Nykøbing Falster.

Mødet var et led i Dansk Vindmølleforenings halvårlige regionsmøder, som afholdes landet rundt.
Efter en orientering om Vindmølleforeningens virke, fik to lokale politikere ordet om vindmøllesituationen i hhv Guldborgsund og Lolland kommuner.

Arne Graae, som er formand for teknik og miljøudvalget i Guldborgsund, sagde blandt andet:
"I Guldborgsund Kommune har vi ikke som i Lolland udpeget områder til vindmøller. Vi har udpeget områder, der er arvet fra amtets tid, og som i vores kommuneplan fremstår som "vindmølle minus", hvor vi ikke kan stille møller op.

Vi har ret svært ved at finde steder til større vindmøller, så derfor er det tæt på beboelse, når vi finder steder med muligheder."

Også den store diskussion om, hvor skadelig lavfrekvent støj er, kommenterede Arne Graae:

"Jeg kan ikke sige så meget om den lavfrekvente støj – langt hen ad vejen er det en holdningssag. Det kan godt være, der er noget om det, men det kan jeg ikke rigtig forholde mig til. Den tidligere minister ville fastsætte grænser for, hvad der er tilladt og ikke tilladt, og det håber jeg, den nye ministeren vil komme med hurtigst muligt."

"I Guldborgsund har vi 140 landvindmøller, hvoraf der er mange ældre møller. De leverer 53 megavatt. Vi ville kunne få meget mere energi, samtidig med, at vi ville genere landskabet meget mindre med større møller, det er min holdning."

"Nogle af de gamle skal skrottes og kan erstattes af nye. Vi har flere projekter i gang, for eksempel er projektet med tre møller i Pogemosen godkendt til at arbejde videre med VVM redegørelsen og lokalplanlægningen. Der er store protester derovre fra. Vi bliver løbende holdt opdateret på forskellige oplysninger, men påvirkninger af miljøet kan vi ikke forholde os til politisk, før VVM redegørelsen foreligger. Vi håber, der i mellemtiden  kommer retningsliner om den lavfrekvente støj, så vi har et beslutningsgrundlag, når det kommer dertil."

"Liselund møllerne er foreslået, og senest har vi forholdt os til Orupgård, hvor der skal foretages en udskiftning af tre eksisterende møller. Projektet er i idefase nu. Endnu ikke set de store læserbreve i avisen, så det kan godt være, den skrider fornuftigt igennem. Nær Horreby overvejes opstilling af 3-4 stykker, men der er ro på lige nu", udlagde Arne Graae.

Bynære møller skaber bekymring

Peter Braad fra Stubbekøbing rejste tvivl ved fordelen af Liselundmøllerne:

"Vi er bekymrede for nærområdet ved Stubbekøbing. Dels påvirkes Ådalen - udstykningen, som er en af de udbygningsmuligheder, vi har. Både skyggevirkning og synligheden kan vi være bekymrede for, hvordan beboerne generes af. Ligeså kan den højt profilerede energirigtige udstykning vest for Stubbekøbing, som skulle tiltrække økonomisk stærke købere, blive generet.  Selv om vindmøller er miljørigtige, så tror jeg faktisk, det bliver svært at sælge disse grunde: De, der skal købe grundene, er de, der ønsker mulighed for at nyde udsigt og fred. Hvis man skal have en vindmølle som nærmeste udsigt, vælger man en grund et andet sted. Og derfor er vi bekymrede for udviklingsmulighederne for byen.

Derimod ser vi meget store perspektiver i havvindmøller på Kriegers Flak øst for Møn, for Stubbekøbing kan være vært for de service- og vedligeholdelsesfunktioner, der hører med, ligesom EON har etableret sig med service i Rødbyhavn for havvindmøllerne på Rødsand. Det skal der i endnu højere grad arbejdes med at få her til byen.

Vi er meget engagerede i vindkraftsagen, men med miljøvenlig energi også for omgivelserne."

Til dette svarede Arne Graae:

"Vi har ikke noget imod, hvis der lander nogle servicevirksomheder i Stubbekøbing, men jeg tror det ikke umiddelbart. Jeg skal ikke afvise, men Vordingborg kommune har havne, der ligger nærmere for Møn.

Mht til Liselundmøller – man kan ikke tage bekymringen fra dig, men der er lavet skyggeberegninger, og skyggerne skulle ikke komme tæt på dette område.

Du kan få ret i, at boligområdet bliver svært at få solgt, for det er huse i det hele taget, så det tror jeg ikke, du skal være så bekymret." 

Husk møllemøder den 20. september

I morgen, tirsdag den 20. september Danmarks Vindmølleforening holder informationsmøde i Nykøbing F. kl 19-22 hos Dansk Landbrug, Agrovej 1, Nykøbing F. Det er et halvårligt informationsmøde, hvortil der også kommer politikere , forudanmeldt er Gert Mortensen, (A), formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Lolland Kommune og Arne Graae Jensen, (V) formand for Teknik- og Miljøudvalget i Guldborgsund Kommune.
Samme aften  finder et borgermøde sted om vindmøllerne ved Knuthenborg. Da beboerne i området, som evt skal lægge naboskab til de 149 meter høje møller (!) holdt forberedende møde, troppede en meget stor gruppe op, som tydeligt gav signal om, t møllerne ikke er velkomne og at beboerne frygter både støj og udsyn.
Hvis borgerne vil rejse erstatningskrav, skal det gøres otte uger efter på tirsdag. også selv om man endnu ikke ved, om møllerne godkendes!

Sådan rammer skyggerne Stubbekøbing

Flere vindmøllemøder den 20. september

Uheldigvis støder flere vindmøllemøder ind i hinanden den 20. septermber.

Danmarks Vindmølleforening holder informationsmøde i Nykøbing F. kl 19-22 hos Dansk Landbrug, Agrovej 1, Nykøbing F. Det er et halvårligt informationsmøde, hvortil der også kommer politikere , forudanmeldt er Gert Mortensen, (A), formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Lolland Kommune og Arne Graae Jensen, (V) formand for Teknik- og Miljøudvalget i Guldborgsund Kommune.
Vindmølleforeningen skriver selv om m'øderne: "Danmarks Vindmølleforening arrangerer hver forår og efterår regionale orienteringsmøder, hvor der er mulighed for at høre nyt og udveksle erfaringer med andre vindkraftinteresserede.
Regionsmøderne indledes typisk af et folketings- eller byrådsmedlem. Der er her lejlighed til at høre, hvordan vindkraften prioriteres lokalt eller på Christiansborg og debattere bl.a. afregning for vindmøllestrøm, elmarked, miljøomkostninger og planlægning for nye møller.
Til møderne inviteres desuden en repræsentant fra elhandelsselskaberne Vindenergi Danmark og EnergiDanmark."

Indsigelser i Knuthenborg samme aften

Samme aften, den 20.9.  finder et andet møde sted, nemlig et mere presserende møde. Det er et borgermøde om vindmøllerne ved Knuthenborg. Mødet er mere presserende, fordi det holdes som led i høringsfasen for rejsningen af tre store vindmøller ved Knuthenborg på Lolland. Hvios borgerne vil gøre indsigelser, skal det gørs meget snart for at overholde fristen på de otte uger. Det er også inden for disse otte uger, at erstatningskravene skal anmeldes.
I hunseby og Maglemer har en række borgere protesteret over vindmøllerne og har indkaldt til et formøde, et informationsmøde allerede den 7. september kl 19 i Hunseby Forsamlingshus.
På mødet delager Christopher Knuth, der ønsker at rejse mølerne, samt projektleder i "Mulighedernes Land" , Sille Helweg Clausen.

SÅ store er møllerne - højere end Farøbroen!

Sådan er størrelsesforholdet mellem kæmpevindmøllerne (125 m), Farøbroens pyloner (95 m), siloen i Stubbekøbing ( 65 meter) og Maglebrænde Kirke. bemærk de røde piler, der angiver hvor høj en person er.
Den person, der er brugt til illustrationen, er en kendt borger i Stubbekøbing, som er 1.86 m høj, og som har indvilget i at lade sig formindske.

Online-underskrift for vindmøller med omtanke stiftet af lollikker

Utterslev-Gruppen (nær Vindeby/ Lolland), der gerne vil have vindenergi med omtanke og derfor ikke 11 kæmpevindmøller som naboer, har stiftet en underskriftindsamling på nettet.
Underskriftindsamlingen finder du her:


Om indsamlingen skriver initiativtagerne blandt andet:
"Hvis man ytrer sig negativt om, at hele Danmark er ved at udvikle sig til en vindmøllepark, så får man ofte at vide, at man blot hører til dem, der altid er IMOD.
Vi er ikke imod grøn energi eller vindenergi. Vi er bare FOR - at tanken bag er gennemtænkt.

Den er helt gal med dansk lovgivning, når man pt. får tilskud efter, hvor stor generator man vælger. Hvis vindmøllen opsættes på vindsvage steder på land, får man samme tilskud, som hvis møllen opstilles i vand.
Som lovgivningen ser ud nu, får man betalt over halvdelen af møllens pris via de offentlige tilskudsordninger (PSO). Disse tilskud finansieres via vores allesammens elregninger.

Der er store gener forbundet med at være nabo til møller i flere-MW-klassen. Møllerne er tre gange så høje som Rundetårn. De vil i klart vejr kunne ses op til 50 km. væk.

Naboerne lever med støjgener døgnet rundt - og vindmøller må støje mere end andre industrianlæg. Om natten må andre industrianlæg støje 35 dB, men vindmøller 44 dB, hvilket svarer til en tredobling af støjen.

Naboer lever med skyggekast, som med sekunders mellemrum giver et mørkt hus, for siden at lade solens stråler lyse op igen. Der er megen forskning, der tyder på, at alle disse gener tilsammen påvirker menneskers helbred i det lange løb.

Naboer til kæmpevindmøller udsættes konstant for vedvarende støj samt påvirkning af lys/mørke hvert sekund - en ydre faktor, der gør, at man ikke kan få lov til at sove, at kroppen bliver stresset af de daglige påvirkninger...

Hvis dette fandt sted i en fangelejr, ville det sikkert blive sidestillet med tortur...... Måske skulle de bare opsætte nogle kæmpevindmøller i stedet. Det er jo ikke strafbart - og ejeren af vindmøllen skal bare eje eller leje jorden - og kan derfor selv bo langt væk fra vindmøllens gener.

Kæmpevindmøller hører til i vand og ikke på land.

Hjælp os med at få vindmøller med omtanke for mennesker i stedet for som nu - økonomi..

Også Utterslev-vindeby siger nej til kæmpevindmøller

Også Utterslevborgere (på Lolland) rejser sig nu imod planerne om fem kæmpevindmøller.
De har åbnet hjemmesiden www.utterslevsigernej.dk   og skriver:

Lolland Kommune har fremlagt et lokalplans-forslag, som vil åbne for etablering af 5 kæmpe-vindmøller i vores område.

Vi er en gruppe borgere, som er imod planerne.

Blandt vores grunde til at være imod er:

· Den sundhedsskadelig støj

· Forringelsen af områdets naturværdi

· “Øjen-bæ’er” i det smukke flade landskab
· Lys-gener for de omkringboende

· Ingen økonomisk rentabilitet for kommunen

· Ødelæggelsen af Lolland som turistmål

· Usælgelige huse

· Affolkning af området nordvest for Horslunde

· Utroværdig og overfladisk VVM-redegørelse

· Industri i landzone

Hvis man vil være med, så læs på hjemmesiden og kontakt
info@utterslevsigernej.dk

Stor uenighed i byrådet om Orupgård møllerne

Guldborgsund byråd blev delt i to, da der skulle stemmes om en idefase for de tre kæmpevindmøller, der påtænkes rejst ved Orupgård - se forrige indlæg.
Med den mindst tænkelige margin blev det vedtaget at sætte gang i planlægningen. 14 stemte for at gå videre med planerne, mens 13 stemte imod.

Debatten var ifølge Folketidende endog meget skarp.
- Erfaringen viser, at kæmpevindmøller giver frustrerede borgere, og møllerne overholder ikke vors egne betingelser, sagde Henning Kamper.
Han blev suppleret fra Rene Christensens side, der sagde, at for hver eneste vindmølle bliver strømmen dyrere, fordi vindmøllestrøm får tilskud, og tilføjede, at møllerne skal ud på havet.

Byrådet delte sig på kryds og tværs:
FOR planerne stemte:
Fire venstrefolk , tre fra Nyt Guldborgsund og to konservative, samt løsgængeren Erik Boesen.
Desuden Edvard Traberg fra Borgernes Liste, Lars Holse fra DF, og to socialdemokrater Ulla Petersen og Nielsen Henriksen.
IMOD stemte andre fem socialdemokrater, alle SFere og tre fra Dansk Folkeparti.
Fraværende var Helle Munk fra Nyt Guldborgsund og Venstres Janne Hansen

Man kan således konstatere, at ikke alle partier er indbyrdes enige om, hvilken holding man skal have til møller.
Og at der er respekt fra flere partiers side over for, at kommunen rent faktisk har besluttet en overordnet politik, der ikke prioriterer de høje møller, samt respekt for, at planerne for Orupgård faktisk er i konflikt med både skovbyggelinien og afstandskravet til anden møllegruppe.

I fremlæggelsen forklarede formanden for teknisk udvalg Arne Graae Jensen (V), at flertallet i udvalget anbefalede en fortsættelse af planlægningen af hensyn til klimaforpligtelsen.
Vi i Gruppe 110 konstaterer, at argumentet for klimaforpligtelsen bliver brugt som afværgemiddel over for andre miljøforpligtelser (retningsliner for afstand og skovbyggeline) og også over for allerede vedtagne  politikker for vindmøller i kommunen.
Vi mener ikke, at klimaforpligtelsen bør bruges til at bryde andre forpligtelser.