søndag den 22. marts 2015

Høringsfrist 11. maj 2015 på 6 nye områder, der kan få kæmpevindmøller

http://www.guldborgsund.dk/eDagsorden/committee_78192/agenda_157002/documents/22208845e26.pdf

Seks områder er nu udpeget som mulige til at få rejst kæmpevindmøller i Guldborgsund Kommune.
På byrådsmødet den 19. februar 2015 er det besluttet at sende forslaget til vindmølleplan ud i høring.
(find hele planen her: )
Høringsperioden løber frem til og med den 11. maj 2015.
Der er borgermøde den 24. marts 2015 kl. 19.00 i Nykøbing F. Hallen i Hal 3, Nørre Boulevard 4 A, 4800 Nykøbing F.


Foreningen af Naboer til vindmøller har spurgt, om det er muligt at komme til orde på borgermødet, men har af kommunen fået at vide, at
"Der bliver ikke noget naboindslag på mødet, hverken for eller imod på mødet"

Om høringssvar skriver kommunen:
Som det fremgår af forslaget, er de 6 områder udpeget som mulige vindmølleområder.
Først i forbindelse med VVM-undersøgelser i en konkret ansøgning om vindmøller i et af de 6 områder kan det afgøres, om det enkelte vindmølleområde kan anvendes til vindmøller. Det skal så følges op med en ny offentlig høring, da skal udarbejdes et lokalplanforslag.
I høringsperioden er alle velkomne til at kommentere de enkelte 6 områder i forslaget samt eventuel brug af de penge, som kommunen kan få gennem det statslige tilskud til vindmøller (grøn ordning) – hovedsageligt til lokale forhold indenfor ca. 10 km fra et vindmølleområde.

Ligeledes er man velkommen til at komme med forslag til alternative områder eller alternativer til andre ”grønne teknologier” samt ændringer af områder.
På baggrund af de svar kommunen modtager i høringsperioden vil der blive taget stilling til en endelig vindmølleplan.
Send dit høringssvar på mail til:
natur-miljoe-plan@guldborgsund.dk
Eller send det med post til:
Guldborgsund Kommune, Teknik og Miljø, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F.
Spørgsmål kan stilles til Svend Allan Pedersen, Tlf. 54732004 eller på mail: sap@guldborgsund.dk

Guldborgsund Kommune har fastsat mål for nedbringelse af CO2-udledning samt for at blive selvforsynende med vedvarende energi. Heri indgår udbygning af landvindmøller med mere effektive møller til erstatning for skrottede møller. Dertil kommer Statens mål i energiaftalen fra 2012 om 50 % vindenergi i 2020. Det er derfor nødvendigt at forholde sig til, hvordan de skal opfyldes.
Lige nu falder produktionen af vindenergi i kommunen. De sidste større vindmøller blev opstillet i 2003, og siden er 27 nedslidte møller nedtaget. Tabet kan ikke opvejes af solenergi med de nuværende perspektiver. Alternativt kan der opføres flere biogasanlæg og etableres biomassebaseret fjernvarme i mindre bysamfund afhængig af omkostninger, hvis udviklingen skal medføre økonomisk fremgang.
Center for Miljø og Plan