Bynære kæmpevindmøller vil genere mange i Stubbekøbing

På tegningerne fra vindmøllefirmaet, der vil rejse to kæmpevindmøller på 125 meter ved liselund, fremgår det, at skyggefaldet vil gå ind over byren i endog meget høj grad.
helt præcist bliver Ådalen, Vestervang, Præstemarken, Campingpladsen, industriområdet, kolonihaverne, museet, børnehaven og plejecentret, efterskolen og Stadion ramt af skyggerne.

De officielle tegninger er lavet på gamle kort, og derfor vises det ikke, at de nye beboelser i Ådalen og plejecentret bliver ramt.
Her er et matrikelkort over nogle af de områder, der rammes af skyggerne, hvor man kan se de nye matrikler.

Dette fremgår ikke af de officielle kort, der således kan opleves vildledende. Her neden for kan du se, hvordan skyggefaldet er angivet på det officielle kort. af dette kan man se, at store dele af Stubbekøbing må døje med skygger. det er ikke gavnligt at have kæmpevindmøller så tæt på en by, der ønsker vækst og tilflyttere. Det vil være en direkte ulempe at have vindmøller så tæt på en by.

Vi vil meget hellere have møllerne ud på havet ved Kriegers Flak , så Stubbekøbing kan blive en servicehavn for det kæmpebyggeri, som kommer.

Orupgårdmøllerne droppet!

Et ENIGT økonomiudvalg i Guldborgsund besluttede her i dag at indstille til Byrådet, at der IKKE udarbejdes en ny lokalplan i forbindelse med projektansøgningen for opstilling af tre 130 meter høje vindmøller ved Orupgaard, fortælller formand for "Stop kæmpevindmøllerne ved Orupgaard", Peter Christensen.

Tillykke, ønsker Gruppe 110.

Vindmøller får støjgrænse på 20 db indendørs for brummelyde

Som det første land i verden får Danmark bindende grænser for lavfrekvent støj fra vindmøller.

Kommunerne får nu længe efterlyste regler for, hvor stor lavfrekvent støj, vindmøller må belaste naboboliger med.
De kommer, efter at flere kommuner i flere måneder har tøvet med at give grønt lys for ny vindmølleprojekter, mens de ventede på de bebudede regler.
En støjgrænse på 20 decibel (dB) inde i boligerne er blevet aftalt mellem regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. En forligskreds, der også står bag det nationalt vindmølletestcenter i Østerild.
Danmark er det første land i verden, der får bindende regler for, hvor høje brummelyde, vindmøller må belaste naboerne med.
Grænseværdien svarer til den, som Miljøstyrelsen har anbefalet for, hvor meget virksomheder må belaste naboboliger med af lavfrekvent støj i aften- og nattetimerne.
- Enkelte mølletyper vil blive udfordret af de nye regler. Men det ændrer ikke på, at reglerne skal overholdes, siger miljøminister Ida Auken (SF).
- De nye regler kan betyde, at møllerne skal stå længere væk fra naboerne. Alternativt kommer der måske til at stå færre møller samlet et sted, siger hun.
Bekendtgørelsen med den nye grænseværdi for lavfrekvent støj skal først sendes i høring, inden den kan træde i kraft forventeligt omkring nytår.
Reglerne kommer kun til at virke for nye vindmøller og for nye godkendelsesansøgninger.
Det bliver en forudsætning for nye projekter, at folkene bag kan dokumentere, at grænseværdien overholdes.
Som noget nyt får kommunerne også mulighed for at kontrollere og eventuelt gribe ind, hvis der kommer klager.
Når det kommer til testpladser for forsøgsvindmøller, så vil grænseværdien ikke gælde for nye boliger, der kommer til i naboskabet.
Regeringen har som mål, at halvdelen af landets traditionelle elforbrug kommer fra vindmøller om ni år.
/ritzau/

Erstatningsbeløb er meget lave

De erstatninger, som nærmeste naboer har opnået som kompensation for at blive naboer til kæmpevindmøller, svinger fra sted til sted, men er generelt ikke særligt høje.
Her er et eksempel fra Jylland, som netop er blevet afgjort: Det drejer sig om Troldhede-møllerne, hvor fem lodsejere fik mellem 25.000 og 100.000 kroner i erstatning.
To naboer får ingen erstatning, selvom de bor 606 og 626 meter fra de kommende møller i Troldhede.

Vi har tidligre skrevet om erstatninger:
Der er regler for, hvordan erstatningen beregnes.
Dem kan man finde her på Energinet, hvor der også står: hvad du har ret til, såfremt der rejses møller, som du kan købe en andel af.

Det, man skal huske, i tilfælde af, at der skal rejses vindmøller omkring Stubbekøbing, er altså, at hvis man ønsker erstatning, skal man søge allerede inden, der er gået fire uger fra, at der bliver holdt et officielt borgermøde om en eventuel møllerejsning, og IKKE først, når der er taget beslutning om, hvorvidt møllerne skal rejses.
Man skal også huske at lægge mærke til, hvor ens bolig placeres og hvordan grundareal kategoriseres, jfr forrige indlæg.  Om man bor det ene eller det andet sted kan have betydning for beregningen af gener og erstatningskrav

Læs det tidligere indlæg her:
http://liselundmollerne.blogspot.com/2011/08/kort-frist-for-ansgning-om-erstatning.html

Bynære møller skaber bekymring

"Når vi træffer beslutninger om vindmøller, er det langt fra sikkert, at alle er tilfredse med det." Sådan lagde byrådsmedlem for Venstre i Guldborgsund kommune, Arne Graae Jensen, ud med at sige, da han tirsdag fik ordet ved Dansk Vindmølleforenings informationsmøde i Nykøbing Falster.

Mødet var et led i Dansk Vindmølleforenings halvårlige regionsmøder, som afholdes landet rundt.
Efter en orientering om Vindmølleforeningens virke, fik to lokale politikere ordet om vindmøllesituationen i hhv Guldborgsund og Lolland kommuner.

Arne Graae, som er formand for teknik og miljøudvalget i Guldborgsund, sagde blandt andet:
"I Guldborgsund Kommune har vi ikke som i Lolland udpeget områder til vindmøller. Vi har udpeget områder, der er arvet fra amtets tid, og som i vores kommuneplan fremstår som "vindmølle minus", hvor vi ikke kan stille møller op.

Vi har ret svært ved at finde steder til større vindmøller, så derfor er det tæt på beboelse, når vi finder steder med muligheder."

Også den store diskussion om, hvor skadelig lavfrekvent støj er, kommenterede Arne Graae:

"Jeg kan ikke sige så meget om den lavfrekvente støj – langt hen ad vejen er det en holdningssag. Det kan godt være, der er noget om det, men det kan jeg ikke rigtig forholde mig til. Den tidligere minister ville fastsætte grænser for, hvad der er tilladt og ikke tilladt, og det håber jeg, den nye ministeren vil komme med hurtigst muligt."

"I Guldborgsund har vi 140 landvindmøller, hvoraf der er mange ældre møller. De leverer 53 megavatt. Vi ville kunne få meget mere energi, samtidig med, at vi ville genere landskabet meget mindre med større møller, det er min holdning."

"Nogle af de gamle skal skrottes og kan erstattes af nye. Vi har flere projekter i gang, for eksempel er projektet med tre møller i Pogemosen godkendt til at arbejde videre med VVM redegørelsen og lokalplanlægningen. Der er store protester derovre fra. Vi bliver løbende holdt opdateret på forskellige oplysninger, men påvirkninger af miljøet kan vi ikke forholde os til politisk, før VVM redegørelsen foreligger. Vi håber, der i mellemtiden  kommer retningsliner om den lavfrekvente støj, så vi har et beslutningsgrundlag, når det kommer dertil."

"Liselund møllerne er foreslået, og senest har vi forholdt os til Orupgård, hvor der skal foretages en udskiftning af tre eksisterende møller. Projektet er i idefase nu. Endnu ikke set de store læserbreve i avisen, så det kan godt være, den skrider fornuftigt igennem. Nær Horreby overvejes opstilling af 3-4 stykker, men der er ro på lige nu", udlagde Arne Graae.

Bynære møller skaber bekymring

Peter Braad fra Stubbekøbing rejste tvivl ved fordelen af Liselundmøllerne:

"Vi er bekymrede for nærområdet ved Stubbekøbing. Dels påvirkes Ådalen - udstykningen, som er en af de udbygningsmuligheder, vi har. Både skyggevirkning og synligheden kan vi være bekymrede for, hvordan beboerne generes af. Ligeså kan den højt profilerede energirigtige udstykning vest for Stubbekøbing, som skulle tiltrække økonomisk stærke købere, blive generet.  Selv om vindmøller er miljørigtige, så tror jeg faktisk, det bliver svært at sælge disse grunde: De, der skal købe grundene, er de, der ønsker mulighed for at nyde udsigt og fred. Hvis man skal have en vindmølle som nærmeste udsigt, vælger man en grund et andet sted. Og derfor er vi bekymrede for udviklingsmulighederne for byen.

Derimod ser vi meget store perspektiver i havvindmøller på Kriegers Flak øst for Møn, for Stubbekøbing kan være vært for de service- og vedligeholdelsesfunktioner, der hører med, ligesom EON har etableret sig med service i Rødbyhavn for havvindmøllerne på Rødsand. Det skal der i endnu højere grad arbejdes med at få her til byen.

Vi er meget engagerede i vindkraftsagen, men med miljøvenlig energi også for omgivelserne."

Til dette svarede Arne Graae:

"Vi har ikke noget imod, hvis der lander nogle servicevirksomheder i Stubbekøbing, men jeg tror det ikke umiddelbart. Jeg skal ikke afvise, men Vordingborg kommune har havne, der ligger nærmere for Møn.

Mht til Liselundmøller – man kan ikke tage bekymringen fra dig, men der er lavet skyggeberegninger, og skyggerne skulle ikke komme tæt på dette område.

Du kan få ret i, at boligområdet bliver svært at få solgt, for det er huse i det hele taget, så det tror jeg ikke, du skal være så bekymret." 

Husk møllemøder den 20. september

I morgen, tirsdag den 20. september Danmarks Vindmølleforening holder informationsmøde i Nykøbing F. kl 19-22 hos Dansk Landbrug, Agrovej 1, Nykøbing F. Det er et halvårligt informationsmøde, hvortil der også kommer politikere , forudanmeldt er Gert Mortensen, (A), formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Lolland Kommune og Arne Graae Jensen, (V) formand for Teknik- og Miljøudvalget i Guldborgsund Kommune.
Samme aften  finder et borgermøde sted om vindmøllerne ved Knuthenborg. Da beboerne i området, som evt skal lægge naboskab til de 149 meter høje møller (!) holdt forberedende møde, troppede en meget stor gruppe op, som tydeligt gav signal om, t møllerne ikke er velkomne og at beboerne frygter både støj og udsyn.
Hvis borgerne vil rejse erstatningskrav, skal det gøres otte uger efter på tirsdag. også selv om man endnu ikke ved, om møllerne godkendes!

Sådan rammer skyggerne Stubbekøbing