mandag den 9. april 2012

Landmænd ejer havvindmøller

Samsø, som er en selvforsynende energi-ø, gør det:
Samsøs vindmøller har flere forskellige ejerformer:
- Fem af de store havvindmøller er ejet af Samsø kommune, som i øvrigt har vedtaget, at alt overskud fra møllerne skal gå til fremtidige energiprojekter.
- Tre af havvindmøller er ejet af private investorer – typisk er nogle af Samsøs landmænd gået sammen om at købe en af disse tre havvindmøller.
- De sidste to havvindmøller er fordelt på mange andele, som er solgt til private investorer. Den ene gennem interessantskabet Paludans Flak Havvind I/S og den anden gennem investeringsselskabet I/S Difko Samsø I.


Læs mere om Samsø, der har finansieret møllerne på forskellig vis.

Onsdag 9. maj: Møllemøde for beboere i og omkring Stubbekøbing

Den såkaldte Idefase for de 36 potentielle områder for kæmpevindmøller på op til 150 m løber fra den 18. april til den 25. maj.
For Stubbekøbing og den nærmeste omegn er det særligt de to skitserede møller ved Liselund, der bekymrer.
Konsekvenserne ved opsætning af møller på Liselund er til debat på et Møllemøde for beboere i og omkring Stubbekøbing.
Det er et møde indkaldt af en gruppe borgere, og finder sted
Onsdag den  9. maj kl 19-21  på Stubbekøbing Bibliotek.

Mødet må ikke forveksles med det såkaldte Borgermøde, som kommunen afholder  tirsdag den 24.april.
Ved mødet den 24. april kan diskussionen gælde alle de 36 mølleplaceringer, mens mødet den 9. maj alene handler om de bynære kæmpevindmøller ved Liselund.
Dette viser skyggefaldet ved møller på 125 meter, mens det nye forslag gælder vindmøller på 150 meter. Bemærk, at kortet ikke har de nyeste beboelser sydvest for Stubbekøbing indtegnet.

mandag den 19. marts 2012

Det er muligt at opsætte 141 kæmpevindmøller i Guldborgsund



Her ligger de: De 36 områder, hvor Guldborgsund Kommune har vurderet, at der kan ligge minimum 109 og maksimum 141 kæmpevindmøller på 125-150 meters højde. De ligger i klynger, hvor de mindste består af 2 møller, og de største af 8 møller.

De 36 potentielle placeringer præsenteres i detaljer i det materiale, som Teknisk Udvalg behandlede den 13.3.2012.
Materialet skal bruges til den kommende debat om, hvor vi skal have kæmpevindmøller i kommunen (hvis vi altså skal have dem (red.anm) )

Minusser ved alle placeringerAlle placeringerne er i princippet i spil som ”interessante for placering af større vindmøller”, men samtlige 36 områder rummer begrænsninger i form af landskabelige udpegninger eller beskyttelseshensyn jf. lovgivningen, og der vil skulle foretages en nærmere vurdering af det enkelte område. En del af områderne udelukker hinanden, idet de ligger meget tæt. Udnyttelsen af en del af områderne vil forudsætte, at man tager eksisterende møller ned for at gøre plads til de større.

Desuden er der ikke kigget i detaljer på støjpåvirkningen, men kun beregnet HVOR møllerne kan ligge i forhold til afstandskrav til beboelse mm.

 Er dit område med i planen?
På skemaet, som du finder ved at klikke her, kan man se, hvilke 36 placeringer, der er tale om, og hvor mange møller, der kan stilles op.
Her er placeringerne:
Vester Ulslev, Høvænge, Godsted, Lille Musse, Agerup Skov, Krenkerup, Maltrup Skov, Pogemosen, Tårs Skovby, Kallø 1, Kallø 2, Orebygård, Grænge, Nysted, Bøtø, Fiskebæk, Fiskebæk 2, Marienlyst, Hasselø, Orupgård 1, Orupgård 2, Bjørup, Korselitze, Bønnet, Horreby, Virket, Virket Lyng, Skørringe Gods1, Skørringe Gods2, Maglebrænde, Liselund, Vålse, Valnæs, Vennerslund, Klodsskov, Kirstinebjerg.

Seks fremhæves som mest sandsynlige 
Som man vil se, er flere placeringer, som er blevet skrottet på grund af beboerindsigelser, med i oversigten. Det skyldes, at man ”starter helt forfra” med at skabe en ny politik for vindmølleopsætning i kommunen. Alle placeringer skal i princippet i spil igen. Men kigger man nærmere i rapporten, peger den på seks placeringer som de, der rammer færrest restriktioner.
De seks placeringer er:
1.       Pogemosen, øst for Sakskøbing

2.       Orupgaard, område ved Bjørup

3.       Orupgaard – område ved Sømder vedby

4.       Agerup Skov - sydvest for Saxkøbing

5.       Hanemosen  - nord for Grænge

6.       Liselund – syd for Stubbekøbing

Hvem leverer oplysningerne?
Baggrunden for oplægget til den ny vindmøllepolitik er grundligt beskrevet, og  er udarbejdet på baggrund af Statens Vindmøllesekretariats vejledende liste for placeringshensyn.
Vindmøllesekretariatet er ifølge Guldborgsund kommune "et landsdækkende team, der har til formål at hjælpe kommmunerne med at fremme vindmølleplanlægningen".
Dette bør man vide, når man læser dokumentationen.

Teknisk udvalgs beslutningsreferat ligger her:
http://bit.ly/tekniskudvalg

Færre end seks tætliggende huse tæller ikkeBilagene er interessante at se ind i, da der for hver placering er ridset begrænsninger mv op.
Man kan således gå ind på hver af placeringerne og se hvilke forbehold, der er taget for den pågældende placering.
Det er værd at lægge mærke til, at man opererer med et udtryk, der hedder ”afstand til samlet bebyggelse”.
Ved dette udtryk forstås mere end seks huse liggende tæt sammen. Her vil være samme støjkrav som ved byer, og dette vil begrænse det valgte område.
Med andre ord: de steder, hvor der blot ligger 4-5 huse tæt på hinanden, således som det for eksempel er tilfældet ved Liselund, regnes klyngen af huse ikke som samlet bebyggelse, og det fremgår derfor af skemaerne, at der er "ingen" samlet bebyggelse. Det kan nemt komme til at blive udlagt som, at der ikke er noget at tage hensyn til.



Hurtig behandling og hurtig idefaseByrådet skal den 12. april formelt tage stilling til Teknisk Udvalgs indstilling om at sende planerne ud  til borgerne.
Umiddelbart efter begynder idefasen, som varer cirka 4 uger.
Der er sat dato på et borgermøde, nemlig allerede den 24. april.
Med andre ord: allerede i april skal Guldborgsunds borgere tage stilling til disse planer, forholde sig til kæmpevindmøller på 125-150 meters højde i deres nærområde, og ytre sig om udspillet.

Det er vigtigt, at borgerne bliver opmærksomme på, at deres stemme ønskes hørt.

Det er lige så vigtigt at vide, at stemmen ikke behøver at tage stilling til hver af disse placeringer, men at en stillingtagen også kan rumme,  om man overhovedet ønsker kæmpevindmøller på land.
Der er ikke tale om en diskussion for og imod vindenergi, men alene om placering af  møller, og intet forhindrer en diskussion af andre mulige energiformer.
For naturligvis skal vi være med til at sætte CO2 udslippet ned!
Vi skal blot være enige om, hvordan det gøres bedst.

Hvad mener du ?

søndag den 18. marts 2012

Her kan kæmpevindmøllerne ligge - sted og antal

Mølleplacering og antal
Mindst
Højst
1.       Vester Ulslev
2
3
2.       Høvænge
3
4
3.       Godsted
2
2
4.       Lille Musse
2
3
5.       Agerup Skov
3
4
6.       Krengerup
4
5
7.       Maltrup Skov
2
3
8.       Pogemosen
2
3
9.       Tårs Skovby
2
3
10.   Kallø 1
6
8
11.   Kallø 2
3
4
12.   Orebygård
2
3
13.   Grænge
4
5
14.   Nysted
2
3
15.   Bøtø
2
3
16.   Fiskebæk
4
5
17.   Fiskebæk 2
3
3
18.   Marienlyst
4
5
19.   Hasselø
2
3
20.   Orupgård 1
3
4
21.   Orupgård 2
2
3
22.   Bjørup
3
4
23.   Korselitze
2
3
24.   Bønnet
2
3
25.   Horreby
3
4
26.   Virket
3
3
27.   Virket Lyng
2
2
28.   Skørringe Gods 1
3
3
29.   Skørringe Gods 2
4
5
30.   Maglebrænde
4
5
31.   Liselund
2
2
32.   Vålse
4
5
33.   Valnæs
4
5
34.   Vennerslund
6
8
35.   Klodsskov
3
3
36.   Kirstinebjerg
5
7

109
141

lørdag den 12. november 2011

Bynære kæmpevindmøller vil genere mange i Stubbekøbing

På tegningerne fra vindmøllefirmaet, der vil rejse to kæmpevindmøller på 125 meter ved liselund, fremgår det, at skyggefaldet vil gå ind over byren i endog meget høj grad.
helt præcist bliver Ådalen, Vestervang, Præstemarken, Campingpladsen, industriområdet, kolonihaverne, museet, børnehaven og plejecentret, efterskolen og Stadion ramt af skyggerne.

De officielle tegninger er lavet på gamle kort, og derfor vises det ikke, at de nye beboelser i Ådalen og plejecentret bliver ramt.
Her er et matrikelkort over nogle af de områder, der rammes af skyggerne, hvor man kan se de nye matrikler.
Dette fremgår ikke af de officielle kort, der således kan opleves vildledende. Her neden for kan du se, hvordan skyggefaldet er angivet på det officielle kort. af dette kan man se, at store dele af Stubbekøbing må døje med skygger. det er ikke gavnligt at have kæmpevindmøller så tæt på en by, der ønsker vækst og tilflyttere. Det vil være en direkte ulempe at have vindmøller så tæt på en by.
Vi vil meget hellere have møllerne ud på havet ved Kriegers Flak , så Stubbekøbing kan blive en servicehavn for det kæmpebyggeri, som kommer.


mandag den 7. november 2011

Orupgårdmøllerne droppet!

Et ENIGT økonomiudvalg i Guldborgsund besluttede her i dag at indstille til Byrådet, at der IKKE udarbejdes en ny lokalplan i forbindelse med projektansøgningen for opstilling af tre 130 meter høje vindmøller ved Orupgaard, fortælller formand for "Stop kæmpevindmøllerne ved Orupgaard", Peter Christensen.
Tillykke, ønsker Gruppe 110.

fredag den 4. november 2011

Vindmøller får støjgrænse på 20 db indendørs for brummelyde


Som det første land i verden får Danmark bindende grænser for lavfrekvent støj fra vindmøller.
Kommunerne får nu længe efterlyste regler for, hvor stor lavfrekvent støj, vindmøller må belaste naboboliger med.
De kommer, efter at flere kommuner i flere måneder har tøvet med at give grønt lys for ny vindmølleprojekter, mens de ventede på de bebudede regler.
En støjgrænse på 20 decibel (dB) inde i boligerne er blevet aftalt mellem regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. En forligskreds, der også står bag det nationalt vindmølletestcenter i Østerild.
Danmark er det første land i verden, der får bindende regler for, hvor høje brummelyde, vindmøller må belaste naboerne med.
Grænseværdien svarer til den, som Miljøstyrelsen har anbefalet for, hvor meget virksomheder må belaste naboboliger med af lavfrekvent støj i aften- og nattetimerne.
- Enkelte mølletyper vil blive udfordret af de nye regler. Men det ændrer ikke på, at reglerne skal overholdes, siger miljøminister Ida Auken (SF).
- De nye regler kan betyde, at møllerne skal stå længere væk fra naboerne. Alternativt kommer der måske til at stå færre møller samlet et sted, siger hun.
Bekendtgørelsen med den nye grænseværdi for lavfrekvent støj skal først sendes i høring, inden den kan træde i kraft forventeligt omkring nytår.
Reglerne kommer kun til at virke for nye vindmøller og for nye godkendelsesansøgninger.
Det bliver en forudsætning for nye projekter, at folkene bag kan dokumentere, at grænseværdien overholdes.
Som noget nyt får kommunerne også mulighed for at kontrollere og eventuelt gribe ind, hvis der kommer klager.
Når det kommer til testpladser for forsøgsvindmøller, så vil grænseværdien ikke gælde for nye boliger, der kommer til i naboskabet.
Regeringen har som mål, at halvdelen af landets traditionelle elforbrug kommer fra vindmøller om ni år.
/ritzau/