Viser opslag med etiketten havvindmøller. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten havvindmøller. Vis alle opslag

mandag den 7. oktober 2013

Hvad mener de kommende byrødder om vindmøller - og hvad mener du?

Hvad siger kommunalpolitikerne, nuværende og kommende om vindmøller i din kommune ?
Hvad bør du selv vide om vindmøllerne, før du skal sætte dit kryds ?

En samling af borgere, der er skeptiske over for vindmøller på land indkalder til Borgermøde:



Tirsdag den 29. oktober 2013 kl. 19
Sted: "Landsbyen" i Våbensted, Krårup Møllevej 1, 4990 Sakskøbing
(mellem Sakskøbing og Maribo)


Program:
kl. 19.00                Velkomst v. Kirsten Nielsen
kl. 19.10 - 19.40     Vindkraft på land eller på hav? - v. filmproducent og journalist Jan Williams
kl. 19.45 - 20.15     Naboskab til kæmpevindmøller v. planteskoleejer og vindmøllenabo Boye Jensen
kl. 20.15 - 20.25     Anbefalinger fra DASAM (Dansk selskab for Arbejds- og Miljømedicin) v. Kirsten Nielsen
kl. 20.30 - 20.45     Politisk status på vindmølleudviklingen v. MF Henrik Høegh – borgmesterkandidat for venstre i Lolland Kommune
kl. 20.50                Spørgsmål fra salen til indlægsholderne og politikerne. Ordstyrer Rita Petersen


Mødet er arrangeret for at gøre politikere og borgere opmærksomme på de problemer, det medfører, at mange kommuner så brændende ønsker at brande sig som "klimakommuner". Kommunernes satsning på store vindmøller er/kan være problematisk.

Der lægges op til debat med kommunalpolitikerne, nuværende som kommende.
Guldborgsunds og Lolland Kommunes politikere vil blive særlig inviteret.

Vi ønsker at blive informeret om, hvilken holdning, politikerne indtager i forbindelse med kæmpevindmøllernes indvirken på borgernes tilværelse, på landskabet og på naturen.

Ved indgangen opkræves 60 kr. i deltagerbetaling, som er incl. kaffe og kage.

Arrangør:
Kappelgruppen i samarbejde med LNKT (Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller)


mandag den 9. april 2012

Landmænd ejer havvindmøller

Samsø, som er en selvforsynende energi-ø, gør det:
Samsøs vindmøller har flere forskellige ejerformer:
- Fem af de store havvindmøller er ejet af Samsø kommune, som i øvrigt har vedtaget, at alt overskud fra møllerne skal gå til fremtidige energiprojekter.
- Tre af havvindmøller er ejet af private investorer – typisk er nogle af Samsøs landmænd gået sammen om at købe en af disse tre havvindmøller.
- De sidste to havvindmøller er fordelt på mange andele, som er solgt til private investorer. Den ene gennem interessantskabet Paludans Flak Havvind I/S og den anden gennem investeringsselskabet I/S Difko Samsø I.


Læs mere om Samsø, der har finansieret møllerne på forskellig vis.