torsdag den 13. september 2012

Her er oversigt over høringssvar/positiv/negativ

Her er embedsmændenes samlede vurdering - først en oversigt over, hvor der har været høringsvar, derefter en opsummering af, at der nok skal udpeges 9-12 steder, for at målene kan nåes.
Her er det så op til politikerne at pege.

Vurdering i forhold til opstilling af større vindmøller 3 MW

Område
Antal vindmøller
Min. - Maks.
Tilbagemeldinger i høringen
Bemærkning
1. Vester Ulslev
2-3
Protester
 
2. Høvænge
3-4
Lodsejer negativ
 
3. Godsted
2-3
Lodsejere positive
Protester
 
4. Lille Musse
2-3
Protester
 
5. Agerup Skov
3-4
Lodsejer positiv
Protester
 
6. Krenkerup
4-5
Lodsejer negativ
Protester
 
7. Maltrup Skov
2-3
Lodsejer positiv
Protester
 
8. Pogemose
2-3
Lodsejer positiv
Protester
 
9. Tårs Skovby
2-3
Lodsejer positiv
Protester
 
10. Kalø1
6-7
Lodsejer positiv
Protester
 
11. Kalø2
3-4
Protester
 
12. Orebygaard
2-2
Lodsejer negativ
Protester
 
13. Grænge
4-5
Lodsejer positiv
Protester
 
14. Nysted
2-3
Protester
 
15. Bøtø
-
Protester
Omgivet af Natura2000 områder, hvorfor det virker urealistisk at planlægge her i hht. statslig vurdering af Natura2000 områder.
16. Fiskebæk
4-5
Lodsejer positiv
Protester
 
17. Fiskebæk2
3-3
Protester
 
18. Marielyst
4-5
Lodsejere positive
Lodsejer negativ
Protester
 
19. Hasselø
2-3
Protester
 
20. Orupgård1
3-4
Protester
 
21. Orupgård2
2-3
Protester
 
22. Bjørup
3-4
Lodsejer positiv
Protester
 
23. Kortzelitse
2-3
Lodsejer negativ
Protester
 
24. Bønnet
-
Lodsejere positive
Protester
Sommerhus inde i området.
 
25. Horreby
3-4
Protester
 
26. Virket
3-4
Protester
 
27. Virket lyng
2-2
Protester
 
28. Skørringe Gods1
3-4
Lodsejer positiv
Protester
 
29. Skørringe Gods2
4-5
Lodsejer positiv
Protester
 
30. Maglebrænde
4-5
Protester
 
31. Liselund
2-2
Lodsejer positiv
Protester
 
32. Vålse
4-5
Lodsejere positive
Protester
 
33. Valnæs
4-5
Protester
 
34. Vennerslund
6-7
Lodsejer positiv
Protester
 
35. Pandebjerg
3-3
Lodsejer positiv
Protester
 
36. Kirstineberg
5-6
Lodsejer positiv
Protester
 
Nyt - Næsgaard
2-3
Lodsejer positiv
Har fremsendt ønske om 3 stk. 2,3 MW
Nyt – Radsted Langet
0
Lodsejer positiv
Har fremsendt projekt for 2 stk. 750 kW (brugte vindmøller).
 
 
 
 
Ialt
105 stk. (315 MW)
ud fra min. antal.
 
137 stk. (411 MW)
Ud fra maks. antal.
 
 

 

Alle områder mangler dog konkrete støjberegninger, skyggeberegninger og vurderinger i forhold til beskyttelsesinteresser. Alle tre hensyn kan reducere det enkelte område yderligere. Det må forventes, at specielt støjberegninger i forhold til samlede bebyggelser (mindre landsbyer og sammenhængende husrækker) vil få betydning for mulighederne.

Mulighederne i det enkelte område kan ofte udvides, hvis projektejer opkøber ejendomme, som begrænser anvendelsen af området.

Enkelte områder ligger så tæt, at de kan udelukke hinanden, dette enten pga. at de ligger i læ for hinanden eller ved landskabeligt uheldige opstillinger.

Såfremt de områder med mulighed for flest vindmøller alle kan lade sig gøre (ud fra maks.) skal der kun planlægges for 6 områder for at opnå 105 MW (2 områder med 7x3MW, 1 område med 6x3MW og 3 områder med 5x3 MW).

Viser det sig, at det bliver nødvendigt kun at planlægge i de mindst potentielle områder (ud fra min.) skal der planlægges for 16 områder for at opnå 105 MW (13 områder med 2x3MW og 3 områder med 3x3MW).

Der vil således skulle planlægges for mellem 6 og 16 placeringer for at opnå 105 MW. Et realistisk bud vil være planlægning i 9-12 områder for at opnå de anbefalede 105 MW.

 

Natur, Miljø og Plan, september 2012

Forslag: der skal planlægges for møller 9-12 steder

På teknik og miljøudvalgets møde den 18.9. 2012 skal DER SKAL TAGES STILLING TIL:

Den videre proces i forhold til, i hvilket omfang der skal arbejdes videre med et kommuneplantillæg for større vindmøller.

Nedenstående scenarier illustrerer mulighederne:

1) Ingen planlægning for nye vindmøller

Da hovedparten af de eksisterende vindmøller forventes nedtaget i de næste 12 år på baggrund af deres forventede levetid, vil dette betyde, at der i 2025 ikke bliver produceret vindenergi i Guldborgsund Kommune. Dette vil i væsentlig grad forringe CO2-regnskabet, og målene for nedbringelse af CO2-udledningen vil blive umulige at nå, da de eksisterende vindmøller bidrager med en CO2-besparelse svarende til 30.000 tons i 2025.

2) Planlægning for 63 MW-vindmøller

63 MW svarer til de eksisterende vindmøller, og planen vil således være grundlaget for erstatning af de eksisterende vindmøller, som forventes nedtaget de kommende 12 år. Der er pr. juli 2012 130 vindmøller, og der er de senest 12 år nedtaget 29 vindmøller og opstillet 6 stk. Denne planlægning vil ikke forbedre Guldborgsund Kommunes CO2- regnskab, da der blot vil være tale om en fastholdelse af den nuværende kapacitet.

3) Planlægning for 105 MW-vindmøller

105 MW svarer til forudsætningerne for kommunens klimaplan, jf. ”Klimaplan Guldborgsund Kommune – Virkemidler og Scenarieanalyse”. I de 105 MW indgår også erstatning af den eksisterende kapacitet. Der er her tale om et bidrag svarende til en CO2-reduktion på 3 % i 2025. Målet er en reduktion på 20 % i 2020 og 30 % i 2030, så vindmøllerne er kun et af de mange virkemidler til CO2-reduktionen. Jf. vedlagte ”Vurdering af mulighederne for større vindmøller” vil dette kræve planlægning for 9-12 områder.

4) Planlægning for mere end 105 MW vindmøller

Kravene til CO2-reduktionen forventes at stige de kommende år, hvorfor det kan overvejes at planlægge for yderligere vindmøller til nedbringelse af CO2-udledningen. For hver 15 MW, der opstilles (ud over de 105 MW), vil CO2 udledningen i Guldborgsund Kommune blive reduceret med ca. 1 % i 2025. Såfremt hele den ønskede CO2 reduktion skulle opnås ved vindmøller, skulle der planlægges for ca. 360 MW, hvilket der dog ikke vil være plads til i Guldborgsund Kommune.

 INDSTILLING:

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet indstiller, at der udarbejdes en vindmølleplanlægning, som kan rumme 105 MW vindmøller til realisering af kommunens CO2-målsætning (scenarie 3).

Her finder du samtlige 127 høringssvar

På Guldborgsund Kommunes hjemmeside kan man nu læse alle høringssvar ifm. med de 36 møllesteder. 
21 ønsker vindmøller 106 gør indsigelser, hvis man laver en grov optælling:
Her er det direkte link, klik her:
18-09-2012 Dagsorden med beslutningsprotokol.
Der er indkommet 127 høringssvar.

Kommunens embedmænd har beskrevet høringssvarne således, at der både er faktuelle oplysninger og kommentarer til hvordan reglerne er på området. Det, som er kommunens kommentar, er fremhævet med fedt.
Derfor er det efter vores mening vildledende, at embedsmændene til slut skriver.
"Der er ikke foretaget en nærmere vurdering af de mange fremsendte dokumenter, da de hovedsageligt stiller spørgsmål ved den gældende lovgivning, som kun kan ændres gennem påvirkning af den lovgivende myndighed (Staten)"

Embedsmændene har faktisk tværtimod farvet svarene ved at lægge disse kommentarer ind.
En interessant oplysning , som kun fremgår, når man nærlæser oversigten her, er, at også 5 lodsejere er negative. Der er 21 lodsejere, som er positive, heraf er to nogle helt nye placeringer, som andre borgere så ikke har haft lejlighed til at kigge nærmere efter.

Herunder ser man hvordan:

Screeningen af Guldborgsund Kommune

I forhold til den udarbejdede screening, som var grundlaget for idéfasen, har høringen bidraget med følgende:


- En af de mulige placeringer reduceres væsentligt, idet en ubeboet bygning midt i området er en ubeboet helårsbolig, som ejeren har gjort opmærksom på anvendes som fritidsbolig.

- Screeningen mangler hensyntagen til vandboringer, hvor der skal holdes en afstand på 50 meter af hensyn til grundvandet. Notat vedrørende grundvand og vindmøller vedlagt.

- Endvidere er der gjort opmærksom på en lang række emner, som der skal være opmærksomhed på i forbindelse med en eventuel videre planlægning. Dette drejer sig specielt om forekomster af beskyttede dyrearter, landskabelige værdier og lignende.

Vindmølleprojekter

21 høringssvar er fra lodsejere, som ønsker vindmøller:

- Konkrete forslag til vindmøller med samlet effekt på 155 MW. Herudover tilkendegivelser om interesse for vindmøller i yderligere områder.

- I 18 af screeningens 36 områder er der foreslået vindmøller, herudover forslag om 3 områder uden for screeningens udpegninger.



Argumenter mod vindmøller på land

106 af høringssvarene er protester mod, at der planlægges for vindmøller (heriblandt 270 underskrifter fra diverse underskriftsindsamlinger). Argumentationen mod vindmøller lyder hovedsageligt på følgende:

- Støj: Bekymring for støjpåvirkningen af omgivelserne (både almindelig hørbar støj og lavfrekvent støj). Grænseværdierne for støj er fastsat i lovgivningen og er udtryk for, hvad der fra statens side findes acceptabelt. I forbindelse med den kommunale planlægning kan der ikke stilles skærpede støjkrav.

- Skyggepåvirkning: Bekymring for skygger og genskin fra vindmøllerne. Der er ikke genskin fra vindmøller, idet der stilles krav til overfladens fremtoning. Der er en vejledende grænse for skyggepåvirkningen på 10 timer pr. år, hvilket vurderes i de enkelte projekter.

- Landskabet: Bekymring for påvirkningen af landskabet, naturværdier, kulturværdier.

- Dyrelivet: Primært bekymring i forhold til fuglelivet.

- Forslag til alternativer til nedbringelse af CO2. Primært opfordres kommunen til at arbejde for vindmøller på vandet frem for på land.

- Udviklingen: Frygt for fraflytning og tilbagegang pga. vindmøllernes påvirkning af omgivelserne.

Samtlige høringssar ligger som bilag her:
http://guldborgsund.instant.cohaesio.net/Teknik-%20og%20milj%C3%B8udvalget/18-09-2012%20Dagsorden%20med%20beslutningsprotokol.aspx#225