På teknik og miljøudvalgets møde den 18.9. 2012 skal DER SKAL TAGES
STILLING TIL:
Den videre proces i forhold til, i hvilket omfang der skal arbejdes videre med et kommuneplantillæg for større vindmøller.
Nedenstående scenarier illustrerer mulighederne:
1) Ingen planlægning
for nye vindmøller
Da hovedparten af
de eksisterende vindmøller forventes nedtaget i de næste 12 år på baggrund af
deres forventede levetid, vil dette betyde, at der i 2025 ikke bliver produceret
vindenergi i Guldborgsund Kommune. Dette vil i væsentlig grad forringe
CO2-regnskabet, og målene for nedbringelse af
CO2-udledningen vil blive umulige at nå, da de eksisterende
vindmøller bidrager med en CO2-besparelse svarende til 30.000 tons i
2025.
2) Planlægning for
63 MW-vindmøller
63 MW svarer til de
eksisterende vindmøller, og planen vil således være grundlaget for erstatning af
de eksisterende vindmøller, som forventes nedtaget de kommende 12 år. Der er pr.
juli 2012 130 vindmøller, og der er de senest 12 år nedtaget 29 vindmøller og
opstillet 6 stk. Denne planlægning vil ikke forbedre Guldborgsund Kommunes
CO2- regnskab, da der blot vil være tale om en fastholdelse af den
nuværende kapacitet.
3) Planlægning
for 105 MW-vindmøller
105 MW svarer
til forudsætningerne for kommunens klimaplan, jf. ”Klimaplan Guldborgsund
Kommune – Virkemidler og Scenarieanalyse”. I de 105 MW indgår også erstatning af
den eksisterende kapacitet. Der er her tale om et bidrag svarende til en
CO2-reduktion på 3 % i 2025. Målet er en reduktion på 20 % i 2020 og
30 % i 2030, så vindmøllerne er kun et af de mange virkemidler til
CO2-reduktionen. Jf. vedlagte ”Vurdering af mulighederne for større
vindmøller” vil dette kræve planlægning for 9-12 områder.
4) Planlægning
for mere end 105 MW vindmøller
Kravene til
CO2-reduktionen forventes at stige de kommende år, hvorfor det kan
overvejes at planlægge for yderligere vindmøller til nedbringelse af
CO2-udledningen. For hver 15 MW, der opstilles (ud over de 105 MW),
vil CO2 udledningen i Guldborgsund Kommune blive reduceret med ca. 1
% i 2025. Såfremt hele den ønskede CO2 reduktion skulle opnås ved
vindmøller, skulle der planlægges for ca. 360 MW, hvilket der dog ikke vil være
plads til i Guldborgsund Kommune.
INDSTILLING:
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet indstiller, at der udarbejdes en vindmølleplanlægning, som kan rumme 105 MW vindmøller til realisering af kommunens CO2-målsætning (scenarie 3).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar