18-09-2012 Dagsorden med beslutningsprotokol.
"Der er ikke foretaget en nærmere vurdering af de mange fremsendte dokumenter, da de hovedsageligt stiller spørgsmål ved den gældende lovgivning, som kun kan ændres gennem påvirkning af den lovgivende myndighed (Staten)"
I forhold til den udarbejdede screening, som var grundlaget for idéfasen, har høringen bidraget med følgende:
- En af de mulige
placeringer reduceres væsentligt, idet en ubeboet bygning midt i området er en
ubeboet helårsbolig, som ejeren har gjort opmærksom på anvendes som
fritidsbolig.
- Screeningen mangler
hensyntagen til vandboringer, hvor der skal holdes en afstand på 50 meter af
hensyn til grundvandet. Notat vedrørende grundvand og vindmøller
vedlagt.
- Endvidere er der
gjort opmærksom på en lang række emner, som der skal være opmærksomhed på i
forbindelse med en eventuel videre planlægning. Dette drejer sig specielt om
forekomster af beskyttede dyrearter, landskabelige værdier og
lignende.
Vindmølleprojekter
21 høringssvar er fra lodsejere, som ønsker vindmøller:
- Konkrete forslag
til vindmøller med samlet effekt på 155 MW. Herudover tilkendegivelser om
interesse for vindmøller i yderligere områder.
- I 18 af
screeningens 36 områder er der foreslået vindmøller, herudover forslag om 3
områder uden for screeningens udpegninger.
Argumenter mod vindmøller på land
106 af høringssvarene er protester mod, at der planlægges for vindmøller (heriblandt 270 underskrifter fra diverse underskriftsindsamlinger). Argumentationen mod vindmøller lyder hovedsageligt på følgende:
- Støj: Bekymring for
støjpåvirkningen af omgivelserne (både almindelig hørbar støj og lavfrekvent
støj). Grænseværdierne for støj er fastsat i lovgivningen og er udtryk for, hvad
der fra statens side findes acceptabelt. I forbindelse med den kommunale
planlægning kan der ikke stilles skærpede støjkrav.
- Skyggepåvirkning:
Bekymring for skygger og genskin fra vindmøllerne. Der er ikke genskin fra
vindmøller, idet der stilles krav til overfladens fremtoning. Der er en
vejledende grænse for skyggepåvirkningen på 10 timer pr. år, hvilket vurderes i
de enkelte projekter.
- Landskabet:
Bekymring for påvirkningen af landskabet, naturværdier,
kulturværdier.
- Dyrelivet: Primært
bekymring i forhold til fuglelivet.
- Forslag til
alternativer til nedbringelse af CO2. Primært opfordres kommunen til
at arbejde for vindmøller på vandet frem for på land.
- Udviklingen: Frygt
for fraflytning og tilbagegang pga. vindmøllernes påvirkning af
omgivelserne.
Samtlige høringssar ligger som bilag her:
http://guldborgsund.instant.cohaesio.net/Teknik-%20og%20milj%C3%B8udvalget/18-09-2012%20Dagsorden%20med%20beslutningsprotokol.aspx#225
Ingen kommentarer:
Send en kommentar