lørdag den 21. april 2012

Udvidelsesmulighederne begrænses voldsomt

Hvis møllerne rejses, er der ikke mange udvidelsesmuligheder tilbage til byens udvikling, fordi skyggerne og generne fra møllerne strækker sig så langt, og fordi der er andre restriktioner på, hvor byen må udvide sig, bl.a.  strandbeskyttelseslinien.
Tilbage er rent faktisk kun det skraverede område.

Er det hensigtsmæssigt for en by som Stubbekøbing ?

1 kommentar:

Bjørn Nielsen sagde ...

Kæmpevindmøller syd for Stubbekøbing er ikke muligt, da det vil begrænse Stubbekøbings fremtidige udvidelsesmuligheder.
Mod vest er der en strandbeskyttelseslinie på 300 meter og mod øst er der et sommerhusområde. Mod nord ligger som bekendt Grønsund.
Stubbekøbing skal udvides mod syd - og kæmpevindmøllerne vil med deres store "Geneområde" (hvor der ikke anbefales bebyggelser) blive besværliggjort.
Der er således kun Højbygårds marker, som muliggør en fremtidig byudvidelse. Desværre ligger Tyreholm-moseområdet mellem byen og disse arealer - så Stubbekøbing vil derved blive delt, hvis det gennemføres.

Man bør bemærke, at i den af kommunen bestilte rapport hos Ramböll - bliver vindmøllerne vist kun vurderet som 100 meter høje vindmøller, men der tales om tilladelse til opførelse af 150 meter vindmøller?
Geneområdet rundt om rapportens 100 meter vindmøller, når jf. Rambölls rapport til og ind over Stubbekøbings bygrænse, og evt. kommende150 kæmpevindmøller vil brede sig længere ind over Stubbekøbing by.
Der er i rapporten redegjort for gener af skygger fra 100 meter høje vindmøllerne – men der er intet om lavfrekvent lyd eller lysglimt – for slet ikke at tale om arkitekturen i land- og bymiljøet i lokalområdet.
Vi må huske på, at Stubbekøbing er en af Danmarks ældste byer, og har gennem tiderne været et værdigt besøgsmål for ikke blot turisterne, men bl.a. også af Dr. Margrethe m.fl. som åbenbart sætter pris på den gamle købstad ved Grønsund! Sidste gang Dr. Margrete besøgte Stubbekøbing var i Middelalderåret 1999, og vi ser frem til at tage imod hende og kongeskibet igen på grundlovsdagen 5. juni 2012.
Bjørn Nielsen bnstbk@gmail.com 22.04.2012